Christian Krüger Dannevang

Christian er uddannet kok fra Greve Strandkro i 2003 og har været køkkenchef på flere restauranter blandt andet: Restaurant Flakfortet, Valdemars Slot på Tåsinge og Restaurant Næsbyhovedskov i Odense.

Interessen for madlavning startede da Christian var helt lille. Dengang boede han ved siden af en kro, startede som opvasker og blev hurtigt interesseret i madlavning. Efter folkeskolen begyndte han på Slagelse kokkeskole og fik kogekunsten helt ind til benet.

Christian siger selv: 

For mig betyder det rigtig meget hvor råvarerne kommer fra og hvordan de bliver behandlet. Jeg vil altid sikre, at vores kunder får et måltid der er lavet af rene og gerne lokale varer fordi jeg mener det er den eneste vej til at levere et måltid af den kvalitet som vi gerne vil stå inde for her på Roots4.